Hvordan påvirker C vitamin graviditet?

12. juni 2016

Rettidig fødsel med C-vitamin

(Vitalrådet/ 28-06-05)

C-vitamin er nødvendigt for dannelsen af bindevæv. Derfor beskytter det gravide mod, at fosterhinderne brister og vandet går for tidligt. I typisk dansk kost er der for lidt C-vitamin til gravide.

Det er velkendt, at gravide bør tage folinsyre – allerede fra før fosterets undfangelse – for at undgå fødsel af børn med rygmarvsbrok. Nu lader det til, at C-vitamin er vigtigt for den gravide på et andet område: Det beskytter mod for tidlig fødsel.

Dette fremgår af et forsøg, som er gennemført på det nationale institut for perinatologi (læren om sygdomme hos barnet i slutningen af graviditeten og den første leveuge) i Mexico City.

110 raske gravide, gennemsnitligt 27 år gamle, deltog i forsøget, som varede fra midten af graviditeten (20. uge) til fødslen. Det var et lodtrækningsforsøg, hvor hver anden fik tilskud af 100 mg C-vitamin om dagen, mens resten nøjedes med vitaminerne i kosten.

De mexicanske kvinder havde ikke større forkærlighed for frugt og grønt end danske. I kosten fik de gennemsnitligt ca. 65 mg C-vitamin dagligt. Det svarer til danske forhold. Halvdelen fik til gengæld et større tilskud end de normale 60-70 mg i vitaminpiller her i landet.

Kvinderne blev undersøgt med fire ugers interval, til de fødte. Formålet var primært at undersøge, om C-vitaminet beskyttede mod for tidlig vandafgang. Til afgørelse af dette benyttede man den vedtagne definition, som siger, at hvis vandet går mere end to timer før de første fødselsveer (udvidelsesveer), afgår det for tidligt.

Ved en ideel fødsel afgår vandet først, når modermunden er fuldt udvidet, så kvinden kan begynde at presse. Så taler man om rettidig vandafgang. Afgår vandet derimod, mens modermunden udvider sig, taler man om tidlig vandafgang. I begge tilfælde kommer veerne før vandafgangen. Det er det normale og hensigtsmæssige.

For tidlig vandafgang, dvs. vandafgang før fødslens begyndelse, er problematisk, men naturligvis særligt når det varer længe, før fødslen går i gang. Jo længere interval, jo større risiko for infektion af mor og – især – barn som følge af indtrængende bakterier. Derfor stræber man traditionelt efter at have fødslen afsluttet inden for et døgn, når vandet er gået. Det er derfor også meget passende, at vandafgang i sig selv normalt sætter fødslen i gang, selv om dette kan betyde for tidlig fødsel.

De 100 mg C-vitamin var ikke overflødige. Ikke mindre end hver fjerde (24,5 %) af de kvinder, der ikke fik tilskud, havde for tidlig vandafgang. Det samme skete kun for ca. 8 % af dem, der fik.

Hvordan kan dette forklares? Forfatterne henviser til C-vitaminets velkendte betydning for dannelsen af bindevævsfibre, kollagen. Kollagen er det mest udbredte protein i kroppen. Det er afgørende for styrken af alt støttevæv.

Det mexicanske forsøg tyder på, at det også er afgørende for fosterhindernes styrke og dermed for det normale fødselsforløb. Eller sagt på en anden måde: C-vitamin sikrer, at det ikke er for svage fosterhinder, men derimod barnets udvikling, der bestemmer fødselstidspunktet. For tidlig vandafgang anslås at være årsag til 40 % af alle for tidlige fødsler.

Sammenlagt fik kvinderne i gennemsnit 165 mg C-vitamin om dagen. Om dette er optimalt, kan man ikke vide. Men det er sikkert, at uanset vitaminpiller får mange danske gravide væsentligt mindre end den heldige halvdel af kvinderne i Mexico City.

Reference:

Casanueva E, Ripoll C, Tolentino M, Morales RM, Pfeffer F, Vilchis P, Vadillo-Ortega F Vitamin C supplementation to prevent premature rupture of the chorioamniotic membranes: a randomized trial.

Am J Clin Nutr. 2005 Apr;81(4):859-63.



25. april 2025
Histamin fungerer både som et hormon, et signalstof i immunforsvaret og en neurotransmitter i hjernen. Det er involveret i mange tilstande, herunder migræne, overskud af mavesyre, POTS, fibromyalgi, ME/CFS, ADHD, menstruationssmerter, PMD, “hjernetåge” og hypermobilitet. Histamin påvirker således både immunsystem, nervesystem, fordøjelse og kredsløb. Selvom histamin ofte kun omtales i forbindelse med allergiske reaktioner, viser nyere viden, at forhøjede niveauer også kan have betydning for en bred vifte af kroniske og systemiske lidelser. Effekten af histamin beror på, hvilken histaminreceptor (H1, H2, H3 eller H4) der aktiveres. Derfor kan det have meget forskellige virkninger i eksempelvis hjerte, hud, tarme, mavesæk, lunger eller hjerne. Symptomer på for højt histamin En del mennesker oplever høje histaminniveauer uden at være klar over, at det er en mulig grund til deres symptomer. Her er nogle tilstande, der ofte sættes i forbindelse med overskydende histamin: • Migræne • For meget mavesyre og refluks • Fibromyalgi • Kroniske smerter • ADHD • Menstruationssmerter, præmenstruel dysfori (PMD) og endometriose • Kognitive problemer eller “hjernetåge” • Åndenød (dyspnø) • Kløe og nældefeber • Rhinitis (tilstoppet eller løbende næse) • Rødmen og rosacea • Lavt blodtryk • Høj puls eller uregelmæssig hjerterytme • Kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) • Hypermobilitet • Hævelser (især i læber, tunge eller svælg) • Fordøjelsesproblemer som diarré og oppustethed • Kvalme og opkast • Ehlers-Danlos Syndrom (EDS) • Posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS) • Long Covid Histaminintolerance, MCAS og mastocytose For at forstå, hvordan histamin kan udløse så mange forskellige symptomer, er det vigtigt at kende forskellen mellem histaminintolerance , mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) og mastocytose . Histaminintolerance • Definition : Opstår, når der ophobes for meget histamin i kroppen, fordi det ikke nedbrydes korrekt, eller fordi der dannes for meget. • Årsag : Lav aktivitet af enzymerne DAO (diaminoxidase) og HNMT (histamin-N-methyltransferase), som er ansvarlige for at nedbryde histamin. • Forværrende faktorer : o Histaminrige fødevarer (fx fermenterede produkter, rødvin, chokolade, tomater). o Tarmdysbiose, hvor visse bakterier danner ekstra histamin. o Hormonelle udsving (fx højere østrogen i forhold til progesteron). o Langvarig stress, som øger histaminfrigivelsen fra mastceller og mindsker enzymaktivitet. Mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) • Definition : En mere kompleks immunologisk tilstand, hvor mastceller frigiver store mængder histamin og andre inflammatoriske stoffer helt ureguleret. • Følger : Systemisk inflammation, der kan påvirke flere organer samtidig. • Typiske sammenhænge : o Autoimmune sygdomme o Hypermobilitet og bindevævslidelser (fx EDS) o POTS og andre former for dysautonomi o Neuroinflammatoriske tilstande som ADHD og ME/CFS Mastocytose • Definition : Her ses et markant øget antal mastceller i kroppen, ofte grundet en mutation i cKIT-receptoren, som styrer mastcellers vækst. • Typiske ophobningssteder: Hud, knoglemarv og mave-tarmsystem. • Bemærkning : Selvom symptomerne kan minde om dem ved MCAS, er mastocytose mere sjælden og knyttet til selve mængden af mastceller. Histamin og udvalgte lidelser Migræne Histamin kan udvide blodkar og bidrage til inflammation. Mange migrænepatienter oplever, at histaminrige fødevarer eller hormonelle svingninger kan fremprovokere anfald. For meget mavesyre og refluks Histamin stimulerer mavesyreproduktion via H2-receptorer i mavesækken. For høje histaminniveauer kan dermed give overskud af mavesyre og refluks. POTS og hjertekredsløb Ved POTS slår hjertet for hurtigt, når man rejser sig op. Histamin dilaterer blodkarrene og kan derfor medføre et fald i blodtrykket, hvilket forværrer symptomer som svimmelhed og træthed. Fibromyalgi og ME/CFS Mange med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom har forøget mastcelleaktivitet, hvilket kan give muskelsmerter, kognitive problemer og søvnforstyrrelser. ADHD Histamin fungerer også som neurotransmitter i hjernen og kan påvirke opmærksomhed og impulsivitet. Flere studier antyder, at ubalancer i histamin kan forværre ADHD-symptomer. Menstruationssmerter, PMD og endometriose Østrogen fremmer frigivelse af histamin og hæmmer dets nedbrydning, mens progesteron gør det modsatte. Dette kan forstærke menstruationssmerter samt symptomer ved PMD og endometriose. ’Vathjerne’ Mennesker med histaminintolerance eller MCAS beskriver ofte hjernetåge og udmattelse. Dette kan skyldes betændelsesreaktioner i hjernen samt ændret blodgennemstrømning. Hypermobilitet og EDS Mastceller er rigelige i bindevæv, og ved overdrevet histaminfrigivelse ses smerter, hævelser og øget følsomhed i muskler og led, hvilket kan forværre generne ved hypermobilitet og EDS.
20. marts 2025
Testosteron er ofte forbundet med muskelopbygning og libido, men det spiller også en afgørende rolle for hjertesundheden. Forskning peger på, at et optimalt testosteronniveau kan reducere risikoen for hjertesygdom, fremme bedre blodkarfunktion og understøtte en sund kolesterolbalance. Der findes dog også studier, der antyder en mulig sammenhæng mellem testosteron og øget kardiovaskulær risiko. Ifølge de nuværende retningslinjer fra American Urological Association (AUA) er der ikke en endelig konklusion på, om testosteron øger eller mindsker den kardiovaskulære risiko. Med det sagt er der bred enighed om, at TRT (Testosterone Replacement Therapy) eller anden hormonbehandling (HRT) bør ske med god regulering, grundige forundersøgelser og tæt opfølgning. Når behandlingen håndteres professionelt, vurderes risiciene at være meget lave – i modsætning til situationer, hvor man selv eksperimenterer med præparater uden lægefaglig vejledning. Testosteron alene er ikke hele løsningen For at sikre en vellykket hormonbehandling, er det sjældent nok kun at fokusere på én faktor. Udover testosteron er der flere afgørende elementer, man bør inkludere: Præ-hormoner Eventuelle infektioner (bakterielle, virale eller parasitære) Basal biokemi (f.eks. næringsstatus, lever-, nyre- og skjoldbruskkirtelfunktion) Mineraler og vitaminer (som zink, magnesium, D-vitamin m.fl., der alle kan påvirke hormonbalancen) Livsstilsfaktorer (kost, motion, søvn, stressniveau) Kun ved at have alle disse elementer med i den samlede vurdering kan man sikre, at TRT eller HRT tilpasses individuelt, og at de fulde fordele ved behandlingen udnyttes, uden at risikoen øges. Nøglefordele for Hjertet ved Optimalt Testosteron Øget produktion af kvælstofilte (Nitric Oxide) Fremmer vasodilation, sænker blodtrykket og forbedrer blodcirkulationen. Bedre ilttilførsel via røde blodlegemer Sikrer effektiv ilttransport rundt i kroppen, hvilket gavner både muskler og organer. Regulering af inflammation Modvirker ophobning af plak i blodkarrene og reducerer kronisk betændelsestilstand. De bagvedliggende mekanismer Forbedret endotel-funktion Testosteron bidrager til, at det indre lag i blodkar (endotelet) holder sig sundt og smidigt, så karrene ikke stivner. Regulering af lipidprofil Et optimalt testosteronniveau kan hjælpe med at holde LDL (det “dårlige” kolesterol) nede og øge HDL (det “gode” kolesterol). Anti-inflammatorisk effekt Hæmmer kroniske tilstande, der ofte er forbundet med hjertekarsygdom. Vigtigheden af Balance For lavt testosteron - Kan øge risikoen for fedme, insulinresistens og forhøjet inflammation—alle faktorer, der belaster hjertet. For højt testosteron - Overforbrug af eksogene (kunstige) hormoner kan øge blodets viskositet, hvilket forhøjer risikoen for blodpropper og hjertestress. Dette ses især, når man “leger” med TRT/HRT på egen hånd uden lægeligt opsyn. Optimale intervaller (nmol/L) Mænd : Ca. 24–38 nmol/L (total testosteron) Kvinder : Ca. 1,2–1,6 nmol/L (total testosteron) (Bemærk, at individuelle behov kan variere, og at referencer kan afhænge af det anvendte laboratorie.) Nyere evidens og ekspertperspektiv TRAVERSE-studiet (NEJM, 2022) Dette studie viste, at mænd i risikogruppen for hjertekarsygdom, der modtog testosteronbehandling, ikke oplevede en øget risiko for alvorlige hjertetilfælde (MACE) . Det bemærkes dog, at der endnu ikke er klare beviser for, hvordan denne behandling påvirker helt raske mænd, som behandles for at nå højere testosteronniveauer. Klinisk Vejledning Mange urologer og endokrinologer vurderer, at TRT/HRT kan være sikkert og potentielt gavnligt for hjertet, forudsat at behandlingen påbegyndes efter en grundig forundersøgelse. Retningslinjerne fra AUA understreger, at evidensen stadig ikke entydigt fastslår, om testosteronbehandling øger eller mindsker risikoen for hjertesygdom. Ved en seriøs behandling med nøje overvågning og hyppige kontroller vurderes risikoen imidlertid at være minimal. Reference https://consensus.app/papers/long-term-cardiovascular-safety-of-testosterone-therapy-a-hackett/9a41b97126d557cc93980e99cc95e51e/ Fordele ved TRT/HRT Forbedret livsstil Mænd, der behandles for testosteronmangel, får ofte mere energi, bedre humør og øget motivation, hvilket fører til bedre træningsvaner og en generelt sundere livsstil. Fysiske fordele Kombineret testosteronterapi og styrketræning kan forkorte restitutionstiden og øge træningsintensiteten—faktorer, der også kan påvirke kredsløbet positivt. Insulinfølsomhed Et optimalt testosteronniveau kan forbedre insulinfølsomheden og dermed understøtte hjerte-kar-sundheden. Tryghed og opfølgning Ved korrekt og overvåget TRT/HRT er risikoen for bivirkninger som blodpropper, forhøjet hæmatokrit og hormonelle ubalancer væsentligt lavere end ved selvmedicinering. Patienten skal have en grundig vurderingaf både fordele og ulemper. Livsstilsstrategier for Hormonsundhed (og Hjertesundhed) Kost og næringsstoffer Spis næringstæt mad: proteiner, grøntsager, frugt og sunde fedtstoffer (omega-3). Sørg for zink, magnesium og D-vitamin, der alle understøtter et sundt testosteronniveau. Motion og styrketræning Regelmæssig modstandstræning kan stimulere den naturlige produktion af testosteron. Kombinér med konditionstræning for at styrke både hjerte og kredsløb. Søvn Prioritér 7–8 timers kvalitetssøvn. Mangel på søvn øger kortisol og kan sænke testosteronproduktionen. Stresshåndtering Langvarig stress kan øge kortisol, der har en negativ effekt på testosteron. Overvej meditation, yoga eller mindfulness. Undersøg for eventuelle infektioner Skjulte infektioner kan øge kroppens inflammation og belaste hormonsystemet. Opspor og behandl dem i samarbejde med en sundhedsudbyder. Moderation og balance Undgå overforbrug af eksogent testosteron eller andre præstationsfremmende midler. Løbende kontrol af bl.a. hæmatokrit (blodets tykkelse) er vigtigt for at forebygge komplikationer. Konklusion Testosteron er ikke kun et “performance-boost”; når det anvendes ansvarligt og under professionel vejledning som TRTeller anden hormonbehandling (HRT), kan det også være afgørende for hjertesundheden. Ved at opretholde sunde testosteronniveauer gennem en alsidig kost, regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og stresshåndtering styrkes både hormonsystemet og hjertet. Det er samtidigt altafgørende at huske, at testosteron alene ikke udgør en komplet TRT/HRT-behandling. For at sikre optimale resultater bør andre faktorer som præhormoner, infektioner, mineraler og vitaminer samt basal biokemi også vurderes. Som altid anbefales det at samarbejde med en kompetent sundhedsudbyder, der kan give en individuel vurdering af potentialet ved testosteronbehandling. Med den rette information og en proaktiv tilgang kan du trygt nyde godt af testosteronets positive effekter og minimere eventuelle risici, så du opnår et længere, sundere og mere energifyldt liv.
6. november 2023
Myte: Al kolesterol er skadeligt. Fakta: Visse typer kolesterol er nødvendige for god sundhed. Kroppen har brug for kolesterol til vigtige funktioner som produktion af hormoner og celleopbygning. Kolesterol transporteres i blodet af lipoproteiner.
Se Mere